Fejringen af Grønlands nationaldag den 21. juni starter med en flaghejsningsceremoni foran det amerikanske hovedkvarter. Festlighederne fortsætter ved frokosttid i det gamle Thule (bopladsen Dundas), hvor der er mulighed for at smage grønlandske specialiteter og opleve grønlandsk trommedans. Dagen slutter med festmiddag og underholdning i den amerikanske klub.

