Site Management Koordinator

Greenland Contractors søger til snarlig ansættelse en koordinator til hovedkontoret på Thule Air Base.

Site Management Support er en mindre afdeling, der yder administrativ support til GCs driftsafdelinger. Opgaverne er varierende og spænder fra HR relaterede opgaver, referatskrivning, rapportering, statistik, kundebetjening, repræsentation, undervisning, kursusadministration osv. Da opgaverne spænder vidt ansættes gerne medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, og afdelingen krydstræner, således at afdelingen som helhed altid kan varetage alle funktioner.

Site Management Support har en del kontakt til forskellige afdelinger og instanser, inkl. vores kunde US Air Force, og arbejdet vil bestå af en blanding af tilbagevendende opgaver, der er tidsfastsatte, og ad hoc opgaver, som udføres efter prioritering.

Medarbejderne har hver sit arbejdsområde at varetage, men der vil finde krydstræning sted inden for alle afdelingens ansvarsområder. Den nye medarbejder vil få bl.a. følgende opgaver:

Arbejdsopgaver

  • Udvikling af undervisningsprogrammer til sprogundervisning.
  • Voksenundervisning i dansk og engelsk på konversationsniveau.
  • Varetage kursusadministration – tilmelding, registrering og opfølgning for både ekstern og intern uddannelse.
  • Administrativ, koordinerende, supporterende rolle for hele basen.
  • Håndtering af HR administration.
  • Vedligeholdelse af elektroniske dokumenter og håndbøger.
  • Planlægge og deltage i interne møder som referent.
  • Vedligeholdelse af Lotus Notes portal (Intranet) og TV-infokanal.
  • Oversættelser dansk-engelsk og v.v.
  • Vedligeholdelse af fysiske og elektroniske arkiver.

Kvalifikationer

  • Administrativ erfaring.
  • Undervisningserfaring indenfor voksenundervisning.
  • Uddannelse inden for f.eks. administration, sprog, kommunikation, kontor el.lign.
  • Gerne voksenpædagogisk grundkursus.
  • Særdeles gode dansk- og engelskkundskaber.
  • Gode IT kundskaber (superbruger i Office pakken og Lotus Notes; kendskab til Visio og Lessor en fordel).
  • Høj detaljeringsgrad og præcision i arbejdet.

Vi tilbyder

  • Spændende job på en multinational arbejdsplads, hvor du vil blive udfordret både fagligt og personligt.
  • Grønlandsk beskatning pt. 37% samt frit logi efter gældende regler.
  • Fri ferierejse efter ca. 2-3 måneder på arbejdspladsen.

Ansøgning

Kontakt rekrutteringsafdelingen ved Susanne Weiersøe Jensen på telefon 3634 8000 for yderligere oplysninger. Læs også mere om ansættelsesbetingelser og livet i Thulewww.gc.gl.

Send venligst din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation for uddannelse, kurser mv. via vores online ansøgningsskema eller pr. post til adressen Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø.


Greenland Contractors er et interessentskab ejet af Inuit Service Company A/S og MT Højgaard a/s. Under kontrakt med US Air Force har vi siden 1971 udført service, drift og vedligehold på Thule Air Base i Grønland. Vi beskæftiger - afhængigt af årstiden - ca. 400 medarbejdere på Thule Air Base. Arbejdet foregår i et internationalt miljø, hvor sikkerhed og kvalitet i arbejdet prioriteres højt, ligesom kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling er væsentlige faktorer for virksomheden.